tirsdag den 4. marts 2014

Hvorfor jeg tror, der er forskel på, hvor romantisk mænd og kvinder tænker

I går lå jeg og talte om tattoveringer med Hr. E. 
Han kom med en hel masse forslag til, hvad han gerne ville have lavet. Her i blandt "en stregkode i nakken", et motiv af "en dreng der sidder foran en tv-skærm". Men ingen af dem faldt ligesom helt i min smag. 
Og da var det, jeg fik verdens bedste idé....





Da Hr. E havde hørt forslaget skulle han lige tænke sig om. Forståeligt nok. Det er jo overvældende med så stor en kærlighed.


Og jeg ventede. Og prøvede at virke så skøn og kærlighedsagtigt, jeg kunne.



Uuh, ja, kom med det!








Forkert svar, Hr. E...


søndag den 2. marts 2014

Måske er jeg lidt dramatisk...

Så Hr. E og jeg taler ofte i telefon.




Og sommetider, når vi lægger på, beder jeg ham om at skrive til mig. Jeg elsker at skrive små søde beskeder til hinanden, uuh det er så hyggeligt.



Men sommetider er det som om Hr. E ikke helt forstår, hvor hyggeligt det er. 
Foreksempel her forleden, hvor han ikke skrev til mig, selvom han havde lovet det...
Og tiden gik....


Og den blev bare ved med at gå... Efter 20 minutter begyndte tingene at se værre og værre ud. Jeg begyndte at indse nogle ting.


Og det var som om, vejret uden for pludselig også blevet meget dårligt...






Men pludselig, pludselig ringede min telefon. Det var Hr. E. 
Han ringede for at give mig den endegyldige dødsdom. 



Hvad fanden? Lyst til at sludre? Hvad mente han med det? Ville han nu begynde på sådan noget "'amen, vi kan jo stadig være venner"-halløj?! Det kunne han glemme alt om!
Men som man jo skal, spillede jeg sårbar og intet-vidende.  



SPILLEDE COMPUTER?! JEG HAR SIDDET HER I EN HALV TIME OG SØRGET OVER MIN MISTEDE FREMTID!! OG DU HAR SPILLET COMPUTER?!


Grrrrr. 

Kender I det...

... Når man sidder helt alene og hygger sig med et ugeblad eller noget andet. Fredeligt og helt harmløst.

Og lige pludselig begynder der at lugte af prut.



Men det underlige er, at man er sikker på, at man altså ikke lige har slået en prut. Sådan helt sikker. 
Så man bliver helt i tvivl, om hvor fanden den lugt af prut er opstået. "Kan det være spøgelser?" "Eller er det måske sådan her min kropslugt lugter?"



Eller det er måske bare mig...?


fredag den 28. februar 2014

Ting går op for en, når man tvinges til at tænke over dem

I dag blev jeg tilbudt at deltage i et forskningsprojekt om overvægt blandt børn og unge. Til det skulle de bruge "forsøgskaniner" i alle størrelser og aldre. Man skulle have taget en blodprøve og måles og vejes.
Og som det fantastiske menneske jeg er, meldte jeg mig jo straks!


Så jeg fik et ark til udfyldning med hjem... Intet problem da!


Men da først jeg åbnede arket og begyndte at tænke over mine svar på de mange spørgsmål, begyndte nogle ting at gå op for mig...











Dette nederlag gjorde mig selvfølgelig frustreret, så jeg måtte finde trøst og pleje hos min altid trofaste ven. 
Hvad skal man også med sådan en skide undersøgelse? 
Det er alligevel kun til for at gøre folk til grin. Jeg synes nu også at hende sygeplejersken så ret så skadefro ud!





Jeg dur vidst meget bedre til undersøgelser, hvor enten slik eller chips er inkluderet. Det er også meget mere dejligt.

Hej!


Lad mig præsentere mig selv... 
Lidt om mig: 
Jeg er en pige. Eller en kvinde.. Eller sådan noget... Hvad kan man kalde mig, når jeg lige om lidt fylder 18...? 
Jeg går i gymnasiet. Ikke altid lige nemt. Det sociale liv altså. Min kæreste, Hr. E, bor omkring 250km fra mig, så den søde kærlighed optager faktisk næsten alle weekender. Dvs. at jeg efterhånden må være blevet stemplet som lidt af en asocial freak (dét kan vi kalde mig!).


Her får i lige et ret så nøjagtigt billede af, hvordan jeg går og ser ud..:


Jeg er, som i kan se, glad for kæmpestore hættetrøjer og for søde sager. Og for små bitte dyr!! I sær sådan nogle mini-grise (prøv lige engang at søge på en "tea cup piggie"!!) og for baby-pindsvin (De hedder stiklinger!) og for små hundehvalpe, uh ja, og bitte små skildpadder.... Og så er babymyreslugere altså også bare nuttede!

Her på bloggen kommer i til at kunne læse om mine haltende sociale evner, parforhold, mine kruseduller(som jo er anti-duller, hihi), sukkerafhængighed, lort. Og alt muligt andet.

Jeg håber i har lyst til at følge med!